Soul Body Fusion – en fantastisk teknik til at integrere sjælen i kroppen <3

Da jeg i sin tid uddannede mig til Holistisk Body Release Practitioner hos Izabella Rødtnes, lærte jeg bl.a. Soul Body Fusion (SBF) eller sjælsintegration, som er en fantastisk og meget kraftfuld teknik til at hjælpe sjælen ned i kroppen.  Via teknikken skabes en stærkere forbindelse til din sande natur/din sjæl og du får på den måde bedre adgang til din sjæls visdom, så du får optimale muligheder for at leve og udfolde dit fulde potentiale.

Livet, med mindre og måske større traumatiske hændelser og skuffelser, kan forskubbe de energimæssige frekvenser mellem sjæl og krop, og her er SBF en enkel, hurtig og, som tidligere skrevet, en meget kraftfuld teknik til helt ned på celleplan at hjælpe og justerer kroppen til at kunne integrere og holde så meget lys som muligt.

Teknikken blev opdaget/udviklet af den spirituelle lærer Jonette Crowley, og jo mere erfaring jeg på egen krop og i min klinik har gjort  mig med teknikken, jo bedre forstår jeg, hvor virkningsfuld, den er.

Jeg kunne skrive mange flere lovprisende ord om Sjælsintegration, men jeg vil hellere give ordet til nogle af de klienter, der har været forbi min klinik og modtaget bl.a. SBF <3

“Jeg har nu modtaget 3 SBF af Maria, det har været en utrolig værdifuld gave til mit eget liv, allerede efter den første behandling følte jeg mig mere landet i mig selv på en helt ny måde. Efter 2. behandling forstod jeg mig selv på en helt ny måde, og da den 3. SBF var overstået var det som om, at begge mine fødder var landet dybt nede i jorden. Jeg følte en ro, jeg ikke har oplevet før, en tilfredshed med mig selv og ikke mindst en meget tiltrængt jordforbindelse. Tusind tak Maria, jeg er dig meget taknemmelig <3 Kærlig Hilsen Hellena Annasophia Rosali Østergaard – Holistisk energiterapeut og Holistisk kostterapeut, healer clairvoyant og (meget snart) vegansk kogebogsforfatter”

“Din behandling giver god mening for mig og virkede efter hensigten 🙏. Begge Kranio sacral metoder skabte god ro i nervesystemet og sjæl til krop var intenst og åbnende/befriende og balancerende.  Jeg følte mig ret messy, men du hjalp mig med at få ryddet meget af vejen.” – Kasper Gårdsdal

“Hej Maria. Jeg har det rigtig meget bedre 🙂 Er blevet mere rolig og gladere; og jeg bliver ikke  gal/vred hvis nogen gør mig forskrækket. Det skulle jeg have gjort for længe siden.” – Jan Durup Jørgensen

Hvis du føler, du kunne have gavn af en SBF, skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig for en tid. Du kan ringe eller sende mig en sms på 61674003 <3

De kærligste ønsker for en dejlig dag <3

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *